Flot ny DAF XF 510 FAR SSC med en Kel-Berg 3 akslet 24 tons anhænger til Trifa Transport ApS
Det var en stor fornøjelse at udlevere det- te flotte nye vogntog en DAF XF 510 FAR SSC og en Kel-Berg 3 akslet 24 tons anhænger fra Lastas i Hedensted. Trifa Transport fik sin start i 2007 af Flemming Andersen og Morten Trier. I 2014 overtog Morten Trier firmaet 100%. Med disse to nye enheder, har de en vognpark på 16 enheder hvor de 11 kører fast for Rema 1000 og de sidste 5 kører med en fast rutefart til Norge.Den nye DAF er udstyret med en dieselmotor MX-13, 6-cylindret, 12,9 liter. Effekt 375 kW (510 hk) Euro 6. Bilen er udstyret med fuld AS Tronic, 12-trins automatisk gearkasse med direkte kobling. Førerhus Super Space Cab med kofanger i galvaniseret stål, farvet glas og el-ruder. Elektrisk opvarmede hovedspejle og vidvinkelspejle. Der ud over er den udstyret med en aluminiumsbrændstoftank på 545 liter og en AdBlue-tank på 90 liter. Kabine er standard med indtræksfarve Earth, luftaffjedret Luxury Air førersæde med høj ryg med justerbar skulderstøtte. Sæde med to varmeindstillinger.
Den nye Kel-Berg anhænger er opbygget på et chassis, som er opsvejst i I-profil, med stærke tværvanger og forstærkninger. Akslerne er 3 x 9 tons BPW-aksel med skivebremse og original BPW-luftaffjedring. Anhængeren leveres med en sidemonteret liftaksel på anden aksel. Bremsesystemet er et 2-kreds trykluftsystem med ALB ventil. Parkeringsbremser, rangerventil og selvjusterende bremsenøgler. EBS anlæg incl. aksel sensorer. Selve opbygningen er med lukket alu-kasse med montering af surringsringe i sider på kassen. Der er monteret 6 stk. røde toplamper og 2 stk. blinklys på topklap, samt 4 stk. hvide lamper på fronten af kassen. Derudover er der monteret en 2.500 kg. Zepro lift med en 2.000 mm liftplade med ALU-dørkplade på bagsiden.
Det nye vogntog er leveret af Anders Larsen fra Lastas
Vi takker for handlen og ønsker Trifa Transport ApS held og lykke med det nye vogntog i fremtiden.